Fonden Gaia er nu medlem af Women Against Violence Europe (WAVE)

Fonden Gaia er nu medlem af Women Against Violence Europe (WAVE)

Fonden Gaia er nu medlem af Women Against Violence Europe (WAVE)!

Siden den 1. juli har Fonden Gaia været medlem af Women Against Violence Europe (WAVE), Europas største netværk af kvindeorganisationer og specialiserede tilbud til voldsudsatte kvinder og børn.

Kun få danske organisationer er optaget i WAVE. Efter LOKK, Danner, Center for Voldsforebyggelse og Joan-Søstrene er Fonden Gaia den femte.

Om WAVE

WAVE blev stiftet i 1994 og har hovedkontor i Wien. I dag tæller netværket over 190 medlemsorganisationer i 46 lande og repræsenterer mere end 1.600 kvindeorganisationer, heriblandt krisecentre, rådgivningstilbud og hotlines. WAVE er det eneste europæiske netværk, der udelukkende arbejder med at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og børn.

Netværkets arbejde hviler på tre ben. WAVE uddanner hvert år omkring 350 fagpersoner gennem kurser, webinarer og studiebesøg. WAVE arbejder politisk for bedre lovgivning og for finansiering af specialiserede tilbud i hele Europa. Og WAVE indsamler data om støtten til voldsudsatte kvinder i alle 46 lande, bl.a. i den årlige WAVE Country Report, der følger landenes implementering af Istanbulkonventionen. Alt dette ser vi frem til at lære af og bidrage til.

For os er medlemskabet en milepæl og et vigtigt skridt i vores fortsatte udvikling, fagligt såvel som strategisk. WAVE’s mission er, at alle kvinder og deres børn kan leve et liv fri for vold. Det kunne næsten ikke ligge tættere på vores eget Lev Frit.

Vi håber allerede at være med, når WAVE sidst i september samler netværket i Wien til generalforsamling, WAVE Academy og medlemsmøde. Her mødes medlemsorganisationerne fra hele Europa for at udveksle erfaringer og sætte retningen for netværkets arbejde.

Du kan finde Fonden Gaia på medlemslisten og læse mere om WAVE’s arbejde på wave-network.org.

Andre relevante nyheder

Gensynscaféens glæde

Læs mere

Fonden Gaias Årsberetning 2025 er nu klar!

Læs mere

Hvordan yoga kan støtte regulering, tryghed og genopbygning efter traumer

Læs mere

Skriv sikkert til os

Hos Gaia Krisecenter betyder trygheden og din sikkerhed alt. Vi bruger et sikker mail system, så du trygt kan tage kontakt til os.

Tryk på knappen herunder og du vil blive ført videre til vores sikker mail.

Write to us securely

At Gaia Crisis Center, your safety and sense of security are our top priorities. We use a secure email system so you can contact us with confidence.

Click the button below to be directed to our secure email.